Modtage og behandlingsanlæg 

Kerteminde Kommune har tilknytning til flere modtage- og behandlingsanlæg for at sikre tilstrækkelig kapacitet til affaldshåndteringen i kommunen. Kerteminde Kommune er medejer af Klintholm I/S, Modtagestation Syddanmark I/S (MOTAS) og RENOFYN I/S. (Kerteminde Kommune udtræder af ejerskabet af RENOFYN I/S med udgangen af 2014.)

Derudover har Kerteminde Kommune leveringsaftale med Odense Kraftvarmeværk A/S indtil 2015. Kerteminde Forsyning A/S er i gang med at forberede et fælles udbud af forbrændingsegnet affald, der skal erstatte den nuværende aftale ved aftaleperiodens udløb

Kerteminde Forsyning A/S har desuden samarbejdsaftaler med en stribe anlæg om levering af de forskellige affaldsfraktioner fra genbrugspladserne. Disse aftaler forhandles og genudbydes løbende ved aftalernes udløb.

 
 
Kerteminde Forsyning
 

Kerteminde Kommune anvender forskellige modtageanlæg til indsamling af borgernes affald. Indsamlingen foregår via 3 genbrugspladser, 64 nærgenbrugspladser og 16 mini nærgenbrugspladser, som ejes af Kerteminde Forsyning A/S.

Genbrugspladser

I planperioden skal det vurderes, om der skal ske en renovering af Kerteminde Forsyning A/S genbrugspladser. Genbrugspladserne i Kerteminde og Munkebo er stærkt nedslidte. Der vil derfor i planperioden skulle gennemføres en renovering af minimum Kerteminde genbrugsplads, for at den lever op til de nutidige krav i forhold til at kunne opretholde en miljøgodkendelse.

I planperioden skal det vurderes, om den nuværende struktur med 3 genbrugspladser skal opretholdes, eller om der skal ske en tilpasning af antallet af genbrugspladser.

Det vil desuden skulle vurderes, om der fortsat skal være en kompostproduktion på genbrugspladsen i Kerteminde, ligesom det vil skulle vurderes, om der skal etableres en jordkarteringplads samme sted.

I forhold til Langeskov genbrugsplads er der begrænset muligheder for udvidelse af pladsen, og derfor er det svært at imødese kravene til udsortering i flere affaldsfraktioner og hermed opnås en høj genanvendelse. Derfor skal det undersøges, hvad der er af muligheder, hvis der skal ske udvidelse af sorteringen på Langeskov genbrugsplads.

Klik her for at se hvor der ligger genbrugspladser

Komposteringsanlæg

Kompostering af have- parkaffald foregår dels på Kerteminde genbrugsplads og dels på Klintholm I/S.

Affaldsforbrændingsanlæg (restaffald og småt brændbart)

Odense Kraftvarmeværk A/S, Havnegade 120, 5000 Odense C 

Løbende aftale indtil udgangen af 2015, hvorefter der skal ske en afklaring af, hvad der skal ske med det forbrændingsegnede affald. Der forventes at der skal skaffes kapacitet til 7500 tons forbrændingsegnet affald pr. år i planperioden.

Deponeringsanlæg

Klintholm I/S, Klintholmvej 50, 5874 Hesselager. Kerteminde Kommune er medejer af anlægget. Der er kapacitet til at modtage affaldet i hele planperioden. Der forventes at der skal bruges kapacitet til 875 tons deponeringsegnet affald pr. år i planperioden.

Farligt affald

Modtagestation Syddanmark (MOTAS), Vejlbyvej 21, 7000 Fredericia. Kerteminde Kommune er medejer af anlægget og har ingen begrænsning i, hvor meget affald der kan leveres til videre håndtering via MOTAS. 

Der er flere anlæg til slutbehandling af farligt affald i Danmark, hvorfor det vurderes, at det ikke er nødvendigt at opgøre, hvor meget kapacitet der er til at modtage affaldet på de enkelte anlæg i planperioden.

Pap, papir og plast

RENOFYN I/S, Langelandsvej 22, 5800 Nyborg. Der er aftale om levering af pap, papir og plast indtil udgangen 2014 (fra genbrugsplads og nærgenbrugspladser i Langeskov), hvorefter mængderne vil indgå i de tilsvarende kontrakter fra øvrige genbrugspladser.           

 
RamEplan ver. 1.04    Plan ver. 5 - offentliggjort