Pap
 
 
 

Affaldsfraktioner og -typer 

Svendborg Kommunes affald inddeles i affaldstyper som f.eks. husholdningsaffald og bygge- og anlægsaffald, som har fastsatte mål. For at nå målene er det nødvendigt at se på hvilke affaldsfraktioner affaldstyperne er sammensat af og fastsætte mål og initiativer for de enkelte fraktioner.

 
 
 

Håndtering af de enkelte affaldsfraktioner

I afsnittene herunder beskrives, hvordan de enkelte affaldsfraktioner håndteres nu og i fremtiden. Der redegøres for de indsamlede mængder i 2013, hvordan affaldsfraktionen hidtil er behandlet, og hvordan det vil blive håndteret i fremtiden. Den fremtidige håndtering tager afsæt i de opstillede mål for hver affaldsfraktion med tilhørende initiativer for at nå målene.

Kort om initiativer

Det overordnede initiativ for at nå Svendborg Kommunes mål for 50% genanvendelse af husholdningsaffald som beskrevet i afsnittet Status og mål, er at indføre husstandsnær indsamling af genanvendelige fraktioner og organisk affald. Den husstandsnære indsamling vil kunne bestå af et system til enfamilieboliger af en sæk eller en beholder på 140/240 liter til restaffald og en eller flere beholdere til indsamling af organisk affald, papir, pap, plast, glas, og metal. Ved flerfamiliehuse vil der enten blive opstillet containere på 400 eller 600 liter til de enkelte fraktioner eller større kuber. En nærmere beskrivelse af ordningerne udsendes senest i løbet af 2016.

Det overordnede initiativ for at øge genanvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet til 70% er at forbedre sorteringen på genbrugsstationen via øget information. Ved at øge informationen om screening og kortlægning af bygninger inden de rives ned vil vi ydermere sikre bedre kvalitet i genanvendelsen.

 
RamEplan ver. 1.04    Plan ver. 3 - offentliggjort