Kun svag stigning i affaldsmængderne forventes 

Udviklingen i den samlede affaldsmængde har betydning for kommunens affaldssystem. Ændringer i affaldsmængden i en periode stiller krav til de modtage- og behandlingsanlæg, som kommunen benytter. Der forventes kun en svag eller ingen stigning i affaldsmængderne i planperioden og Svendborg Kommune vurderer derfor, at vi har tilstrækkelig kapacitet til at udnytte ressourcerne i affaldet.

 
 
AffaldsforbrændingGrab
 

Der forventes kun en svag eller ingen stigning af affaldsmængderne i planperioden. Affaldsmængderne til forbrænding og deponi forventes at falde, da andelen af affald til genanvendelse øges i takt med at initiativerne iværksættes. Der vil være den fornødne kapacitet til forbrænding af affald fra kommunen på Svendborg Kraftvarmeværk A/S og til deponering på Klintholm I/S. Og der forventes at være tilstrækkelige muligheder for behandling og afsætning af genanvendelige materialer indsamlet i planperioden.

Den økonomiske udvikling i Danmark er svagt stigende og det har vist sig, at udviklingen i samfundsøkonomien har en stor indflydelse på mængderne af affald. Mængden af dagrenovation har været mere eller mindre konstant i Danmark de sidste 15 år og kommunen forventer derfor ingen nævneværdig ændring i planperioden. Den øgede fokus i planperioden på genanvendelse af emballageaffald vil resultere i et fald i mængden af restaffald til forbrænding. Mængden af deponeringsegnet affald forventes uændret eller faldende grundet nye genanvendelsestekniker.

 
RamEplan ver. 1.04    Plan ver. 3 - offentliggjort